Impulskøb – Tips & Tricks

                    
      

Jeg tror ikke at jeg er den eneste der er virkelig god til at lave ustyrligt mange impulskøb. Jeg er ikke stolt af det, og selvom jeg havde haft økonomi til det og kunne bruge mine penge som det passede mig, så ville jeg stadig ha det stramt med at købe så meget unødvendigt lort, for at sige det mildt… for hvem her mener at en bordskåner lavet af bambus eller en hylde formet som et hus er livsnødvendig, og at manglen på disse ting kan forringe ens livskvalitet, nej vel.

Jeg blev både på kanalen på youtube, instagram og ikke mindst facebook spurgt om mine råd til at undgå impulskøb. Det er længe siden jeg blev spurgt om lidt lys på emnet, og må ærligt indrømme at jeg fuldstændig havde glemt det (eller helst ikke ville indrømme at jeg faktisk selv kæmper en del med det). Men så spurgte en ven mig helt tilfældigt den anden dag, via et af mine andre blogindlæg jeg havde delt på Facebook.

Ifølge ordbogen er definitionen på impulskøb, køb man laver spontant fordi man bliver fristet når man står overfor varen. Så er vi alle med 🙂

I min opvækst har jeg aldrig manglet noget, rent materielt, vi plagede egentlig sjældent, set i forhold til andre børn. Vi vidste vi nok skulle få noget engang i mellem, og nok også oftere end det.
Jeg har gennem min opvækst faktisk ikke lært værdien af penge, men jeg vil heller ikke sige vi var overdrevet forkælede og havde et forkert syn på penge overhovedet. Vi hørte ingen tal, vi kunne ikke sammenligne og sætte priser op mod hinanden. Vi tog det med pengene meget afslappet fordi vores mor aldrig rigtig snakkede om økonomi (på trods af at hun vidst er uddannet bogholder og levede af det på et tidspunkt). Hun kunne som hver anden mor godt nævne når noget var dyrt, men ikke på samme måde som jeg gør overfor Liam. Når jeg siger det, så er det fordi det slet ikke er muligt i vores økonomi og det er for dyrt, når min mor sagde det så lød det mere som hendes fornuftige personlige vurdering af værdien på noget, som hun mente var for dyrt. Det blev ikke købt fordi det ikke var muligt, tværtimod, men fordi hun mente det havde en lavere værdi end på skiltet.

Den lille ”skævhed” med selv at vurderer ting har jeg arvet, jeg nægter at købe noget hvis jeg ikke mener det er pengene værd, jeg kan faktisk blive voldsomt nærig. Hvilket jo er rigtig godt!
MEN… når noget så ER billigt, så er mit problem at jeg går amok. Her kommer min mormors samler-gen ind og overtager, og jeg hører alle de der retfærdiggørende sætninger som f.eks. ”hellere for meget end for lidt”, ”ekstra til hvis de andre går i stykker”, ”det er dumt at lade hver med den pris” og ”det her lille beløb er jo nok ikke det der vælter mit budget”… Ehm ja, jeg er direkte pinlig inde i mig selv på det punkt og jeg er kommet på en stor prøvelse her under mit økologi-miljø-venlige-nye-livsstils-trip…
For det faktisk svært at lave impulskøb, når der nu er ting man bevidst holder sig fra, både ved madvarer men også ved rengøringsmidler, personlig pleje og noon-food varer (altså ting til hjemmet f.eks.).

Der hvor jeg laver alle mine impulskøb er ved ting til hjemmet og mad, og så har jeg i perioder haft tendens til at købe ekstremt mange rengøringsmidler, hvilket jeg selv synes er dybt underligt. Jeg har aldrig fortalt det til nogen før, fordi jeg simpelthen aldrig har hørt om noget lignende… Det er sært!

Nu skulle alt herhjemme skiftes ud, så jeg kunne lade min impulsive adfærd tage over, inden for økonomiens rammer selvfølgelig. Trangen var ikke så stor som jeg havde regnet den ville være, når den nu fik frit slag, men samtidig var udvalget pludselig også kun en femtedel af det det plejer, på grund af de nye kriterier jeg nu handler efter.
Så for mig har det virkelig hjulpet på mine dårlige impulsive købsvaner at jeg har ændret holdning til hvilke ting jeg vil købe og ha i mit hjem 😉

Økologi på tilbud er dog en svaghed, men det har lige så meget været for at udvide min horisont for nye madvarer og nye måder at gøre tingene på. Jeg personligt mener kun det er en investering i et bedre liv.
Men impulskøb, ja det har meget af det været. Jeg opdagede det dog hurtigt, grænsen imellem at udvide horisonten og lave impulskøb er ret lille for mig i øjeblikket, så jeg har gearet ned og køber tingene når vi får brug for dem. Kontrollen med at skulle være på forkant hele tiden har været en stor tryghed for mig, men det manglende overskud gør det svært, og det er faktisk en fordel.

Men jeg har tænkt over at samle mine råd til impulskøb her til jer:

1. Hold dig til indkøbslisten!
2. Lav madplan for en uge af gangen og handle ind til den uge på én gang.
3. Hvis du finder noget til et max antal kroner (f.eks. 200 kr), lad det da være, vent 14 dage og køb det så hvis du stadig ønsker det.
4. Stil spørgsmålet ”har jeg virkelig brug for det?” når du står overfor varen.
5. Spis inden du handler (det lyder skørt, men jeg læste en gang at man har nemmere ved at lave usunde madvarer impulskøb, hvis man ikke er helt mæt)
6. Brug kontanter, så kan du kun bruge det du har med (du skal selvfølgelig så tænke over beløbet, måske regne nogenlunde ud hvad dine varer på listen ved koste og tag det med kun)
7. Del dit rådighedsbeløb ud til hver uge, læg pengene i kuverter. Det giver et overblik og du står ikke midt på måneden uden penge, men med ny-erhvervede home decor som i øjeblikket var livsnødvendigt.
8. Find en handlemakker, så kan i stoppe hinanden når i er ved at lave impulskøb.
9. Tag i butikker med lille sortiment, de er typisk også de billigste (Netto, Fakta, Rema 1000 og Lidl eksempelvis), så er mulighederne mere overskuelige.

Håber mine råd kan hjælpe nogen, og man behøver selvfølgelig ikke følge dem alle sammen på en gang, men det er vigtigt at finde en måde der passer til en, ellers vil det aldrig falde naturligt og det skal ikke ende med at være en negativ ting 🙂

Har i andre råd eller bare vil dele erfaringer, så skriv da gerne en kommentar!

… Og så kommer spørgsmålet, findes der impulskøb som er okay at lave og nogle som er total no-go?
Det mener jeg jo, hvad mener i?

-KC