En autoimmunsygdom – kronisk syg for livet

Jeg har i mange uger nu holdt en lang pause fra bloggen. Jeg har haft behov for ligge sygdommen væk, holde jul med min familie, komme med min kæreste på job så jeg kunne huske lidt tilbage til før symptomerne startede, holde nytår som unge mennesker uden bekymringer. Det skete også, men ikke uden sygdommen. Jeg kan slet ikke forstå alt det der er sket de sidste fire måneder. Det er gået så stærkt at jeg er snotforvirret og aller mest har lyst til at stikke af fra mit eget liv, hvis man dog bare kunne det. Bare for at få en pause…trække vejret og lige være til stede. Jeg var den 10/1 på tredje besøg på hudambulatoriet på OUH,...
   

Hvornår lærer jeg at holde min kæft?

  Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og hormonramte piger med menstruation… Jeg har fået taget min hormonspiral ud for at give min krop en pause, efter alt det den har været igennem de sidste måneder. Det virkede som en god og overskuelig plan, og jeg frygtede egentlig kun underlivs kramperne når det var ‘den tid på måneden’. Jeg havde aldrig overvejet de voldsomme udsving i min psyke hvor hormonerne raser og gør mig til den grimmeste udgave af mig selv. Det kommer bag på mig… sådan helt oprigtigt. Jeg fik spiralen på grund af grimme smerter i underlivet og det har virkelig hjulpet, jeg har været smertefri i de år jeg har haft spiralen. Jeg har stadig...
   

Vente vente vente…

Jeg kan godt mærke at det med at skulle vente indtil den 10. januar på svaret fra biopsierne, det går mig på… eller ja det er egentlig en enorm underdrivelse. Psykisk kan jeg slet ikke hænge sammen på grund af det. Kan vi ikke bare få det overstået? jeg selv er jo ikke i tvivl med de mønstre jeg ser på min krop, den måde mit hår gror på den, de skaldede pletter andre steder på kroppen og helt manglende hår nogle steder. Først var jeg meget optimistisk og kunne se de nye hår komme ud, ligesom de første hår på en nyfødt, super fine og lyse. Sådan var/er mine, men selve processen med at de vokser stoppede så også...
   

Parforhold + sygdom – hvordan tackler man det?

Jeg har meget svært ved at være i mig selv, for jeg kan ikke kende min egen krop. Jeg kan stadig blive helt forskrækket over mit eget spejlbillede. Så hvordan har min søde kæreste Nicolaj det ikke lige. Hvis jeg hver dag skulle se på at en jeg elsker er syg, og oveni har det super svært med det indeni, men man kan intet gøre for at hjælpe personen, så ville jeg blive vanvittig. Jeg ligner ikke den pige han mødte for kort tid siden, den han forelskede sig i. Jeg forstår virkelig godt at han har svært ved at tackle det. Jeg har i starten haft svært ved overhovedet at være hans kæreste. Det var en blanding af at...
   

Sygehus besøg Vol. 2 – Biopsier

I går var jeg på sygehuset som en del af mit forløb på OUH hudafdeling. Jeg endte med at gå derfra med to huller i hovedet og var klistret til på armen… Jeg kommer derind med overraskende god ro i maven. Jeg har før skrevet herinde at jeg frygtede at jeg kom derind og så ville deres mening vende fuldstændig, omkring hvad jeg fejler. Men jeg havde egentlig accepteret det jeg havde fået af vide af lægen i første omgang. Tiden på afdelingen i går troede jeg var lavet, for at de kunne følge udviklingen omkring hårtabet og nye symptomer, hvis sådan nogle skulle opstå. Men det er allerede planlagt at jeg skal ha taget ikke en, men to biopsier...