Tanker om ny livstil + produkter til Atopisk hud

Skal handle på en helt ny måde + Konkurrence! :)

img_1431

KONKURRENCEN ER AFSLUTTET OG VINDEREN ER OFFENTLIGGJORT PÅ MIN FACEBOOKSIDE: LIFE OF KC – BLOG !

Som jeg har snakket om flere gange allerede, så har jeg lagt en del fokus på at ændre en masse af mine eller ja vores vaner. Jeg har aldrig synderligt tænkt over hvilke madvarer vi puttede i munden, og hvilke produkter vi bruger på vores krop, og i vores hjem, altså hvad smider vi ud i miljøet generelt.

Jeg har valgt at vi skal til at købe økologisk. Det bliver en omfattende, svær og muligvis dyr ændring i vores hverdag, men i mit hoved er den nødvendig, fordi ændringen giver mening på det punkt jeg er nået til i mit liv nu. Det kan jo kun gavne vores liv, at vi får fødevarer og produkter ind som smager og føles bedre 🙂

Jeg frygtede for økonomien i mit valg, så jeg har i nogle uger nu prøvet at købe økologiske alternativer til de ting vi bruger. Og nu er jeg en fantastisk tilbudsjæger og nok også en lille smule nærig, så jeg nægter at give noget for en ting hvis jeg ikke selv mener den ting er det beløb værd, derfor vil økologi aldrig overtage, det er et valg man tager, men det kommer af hvad vi har råd til selvfølgelig 😉

Jeg har tiden til at tænke over og planlægge købene til hjemmet fordi jeg går hjemme pt, derfor tror jeg ikke økologi vil vælte os økonomisk. Det er selvfølgelig ikke økologi for alt i verden, vores mulige levestandard og fysiske helbred er vigtigere. Når der er penge og overskud så er det man kan tænke over det, men sådan er det vel både hvis man vil købe økologisk eller ikke-økologisk.
Økologisk kød må jeg indrømme bliver nok aldrig en realitet, medmindre jeg også finder det på tilbud, hvilket man desværre ikke er meget af i butikkerne i vores område.

Men jeg har affundet mig med at jeg synes min krop, min søns krop og min kærestes krop fortjener bedre end giftige indholdsstoffer og kemikalier. Hvis man har den holdning, så står det jo altid frit for at ændre tingene, inden for de muligheder man har tidsmæssigt, økonomisk og lysten til den ændring og livstil.

Jeg har researchet dette voldsomt, jeg vil det så meget at jeg overvejer alle muligheder og indtil videre er det lykkedes rigtig godt. Vi har faktisk endda sparet penge, fordi impulskøbene når jeg handler er blevet betydeligt skåret ned, eftersom der ikke findes lige så mange økologiske produkter som ikke-økologiske.
Mine impulskøb har altid været primært madvarer og nu skal jeg tænke mere over madvarerne og kan ikke bare hive ned fra hylderne når noget ser lækkert ud.

Med hensyn til non-food ting, altså brugskunst til hjemmet, legetøj, osv. der er det impulsive system i mig også igang med en større omrokering i prioriteter. Jeg kan mærke på mig selv at jeg vægter miljøvenligt kvalitet, altså f.eks materialer højere nu. Har jeg faktisk gjort længe uden at tænke over at det var et bevidst valg jeg ville komme til at tage. Vores ting holder bedre nu, så trangen til nyt forsvinder også langsomt.

Jeg blev for nylig spurgt ind til mine tips omkring det at stoppe med lave en masse impulskøb, og det har jeg tænkt mig at strikke sammen til et indlæg her på bloggen. Jeg vil rigtig gerne ha jeres råd til hvordan i tackler impulskøb, hvordan undgår i det og hvornår er det okay?
– Send mig en besked på min Facebook side eller kommenter opslaget her med jeres tips og tricks. Så kan det være det kommer med i et indlæg snarest.

På billedet øverst i indlægget ser i min seneste handletur. Jeg tænkte det kunne være lidt sjovt at se andre folks bud på hvad der er blevet brugt på disse ting, hvor knap 80% af varerne er økologiske 🙂
Netto har endnu ikke muligheder så man kan købe fuldt ud økologisk desværre, derfor kan jeg ikke prale af ren økologi på billedet.

  • MEN jeg vil lave en lille KONKURRENCE!!
    Den der gætter eller kommer tættest på det rigtige beløb vinder en fjernsession med englekort, som jeg ligger på vinderen, plus man vinder en lille spirituel overraskelse i postkassen.
    Er man ikke skyggen af spirituel anlagt, må man selvfølgelig stadig gætte, vinder man og ikke har lyst til at modtage præmien, så får man æren og præmien går til personen der kom nr 2 😉

img_1303img_4207

  • Alt man skal gøre for at deltage er at skrive sit bud på hvad jeg har givet for varerne på billedet øverst i indlægget. Svaret skal skrives i kommentarfeltet her på bloggen eller i en besked til min facebook side Life of KC – blog*** Krav for deltagelse er at man selvfølgelig skal svarer på ovenstående spørgsmål, enten her under blogindlægget, eller i en besked til mig på bloggens facbeookside. Derudover skal jeg bede om vinderens adresse, telefonnummer og email til præmien der skal sendes med DAO (dette får jeg af vinderen når personen er fundet). ***VINDEREN BLIVER FUNDET D. 1/12 og bliver offentlig gjort på bloggens Facebookside, så husk og følg den <3

Håber i vil give et bud!
Jeg kan afslører så meget at mit eget bud inden jeg gik op til kassen var knap 600 kr. Min søde kæreste Nicolaj gættede på 670 kr. og min mentor har gættet på 434,50 kr. 😀

 

 

 

-KC

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om ny livstil + produkter til Atopisk hud