Jeg har ikke blogget længe. Sidste gang var det min fødselsberetning jeg lagde ud (den kan læses her Fødselsberetning), og så kom behovet for bare at være i en baby/familie bobbel. Nocko og jeg fandt sammen officielt igen og jeg fik et massivt behov for at se min lillesøster og svoger mere, trods afstanden mellem os. Så jeg har brugt min tid fornuftigt, men… jeg savner at blogge, om det er relevant det jeg siger eller ej, så gavner det mig som menneske at være åben og nu har jeg bare udsat det for længe. Kamia’s fødsel gjorde noget ved mig og den måde jeg havde tænkt mig at føre familie på. Ikke at der var noget galt med den...

I går knækkede jeg fuldstændig sammen. Hele dagen startede generelt skidt, min hofte var låst helt fast så kunne slet ikke bevæge mig. Det tog mig næsten to timer at komme ud af sengen, og derfor endte det med at Liam måtte blive hjemme fra børnehave. Min dårlige samvittighed bliver værre og værre for hver dag. Og jeg går i den her forestilling om at alt bliver bedre når lillesøster bliver født, men ærligt kan realiteten jo være at det bliver ti gange hårdere. Nå, men det var ikke derfor jeg brød sammen stor-tudende om aftenen efter en dag uden reel aktivering, jeg brød sammen pludseligt fordi jeg bare ikke kunne mere, min krop kunne ikke mere. – det var...

Jeg ELSKER søndage for tiden, det betyder skiftedag og derved en ny milepæl i graviditeten med lillesøster er nået 💜 – 33 uger rundede vi så i søndags og nu gider jeg ærligt ikke mere. Det er blevet betydeligt lettere fysisk, da babyhulen er sunket en del, men det har så givet ro og overskud til at tænke på hvad der reelt kommer ud af alt det her. Don’t get me wrong jeg har glædet mig ufatteligt længe på trods af gener, men nu er der virkelig ro til så igen at blive gearet helt op i tankerne, hallo der kommer en baby lige om snart, hvor vildt er det ikke lige! Jeg er så spændt! Det bliver uden tvivl...

Det her er lidt underligt for mig. Jeg har skrevet på det her indlæg i knap to måneder. Der er gået meget lang tid siden jeg skrev herinde sidst, og i dag gik det op for mig at sidst jeg skrev herinde, der havde jeg alt… jeg vidste det bare ikke, jeg nærmest benægtede det, det hele var forfærdeligt og sørgeligt og ååhh det var synd for mig. Ja det var det… Men det skulle aldrig ha overtaget min person som det gjorde. Det har ødelagt så meget i mit liv, at jeg i så lang tid havde hovedet langt oppe i min egen røv af ren selvmedlidenhed. Jeg kunne ikke se det. Jeg er inderligt ked af at jeg...

  Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og hormonramte piger med menstruation… Jeg har fået taget min hormonspiral ud for at give min krop en pause, efter alt det den har været igennem de sidste måneder. Det virkede som en god og overskuelig plan, og jeg frygtede egentlig kun underlivs kramperne når det var ‘den tid på måneden’. Jeg havde aldrig overvejet de voldsomme udsving i min psyke hvor hormonerne raser og gør mig til den grimmeste udgave af mig selv. Det kommer bag på mig… sådan helt oprigtigt. Jeg fik spiralen på grund af grimme smerter i underlivet og det har virkelig hjulpet, jeg har været smertefri i de år jeg har haft spiralen. Jeg har stadig...