Hvor længe har jeg lige været gravid?

Uge 32

Hej blog

Ja det går langsomt og vraltende fremad her… jeg føler jeg har været gravid in like forever, det har jeg selvfølgelig ikke, ”kun” 7 måneder :O
Natten til lørdag fik jeg mig en kæmpe forskrækkelse, jeg har i en uges tid kæmpet med store smerter i hele maven, så omfattende at jeg ikke kunne skelne mellem bækkenløsningen og eventuelle begyndende veer, plus et skamben og et haleben der vitterligt må hade mig. Jeg blev hastet afsted til Odense sygehus med fuld udrykning i ambulance og Liams far nåede kun lige frem til at kunne være hos ham, da vi styrtede ud af indkørsel. Ambulance redderne, jordmorderen på sygehuset og lægerne omkring mig forberedte sig på en fødsel og jeg blev indlagt på en fødestue, faktisk tror jeg det var netop den stue jeg fødte Liam tilbage i 2013.

Jeg var skrækslagen og blev ramt af flere tudeture på stuen, selvom jeg egentlig havde været fattet og bare bandet mig igennem sammentrækningerne hele vejen derind. De endte med at undersøge mig og baby K i hoved og røv, scanninger, blodprøve, urinprøve, undersøgelser, kurver, hjertekardiogram osv, alt var fint, ikke normalt men fint og jeg skulle bestemt ikke føde med så flot og lang en livmoderhals, puuuha! At føde før tid kan jeg forholde mig til, har jeg gjort før, Liam blev født 36+1 ved igangsættelse, efter halvandet døgns sivende fostervand, så jeg er ærligt forberedt og forventede generelt også et kompliceret og bekymrende forløb som sidst, men at skulle føde 8 uger før termin, det rystede mig alligevel og jeg kunne slet ikke holde følelserne tilbage. Selve det at skulle føde nu, skræmmer mig ikke, men det der med at jeg er alene og så skal være indlagt med et lille nips af en babypige og være endnu mere fraværende i Liams hverdag, det kunne mit hjerte slet ikke bære. For min, Liams, Fias og lillesøsters egen skyld skal hun vente mindst 4-5 uger endnu, hun er meget bedre rustet i uge 37 og frem og jeg er bare nød til at tænke på os alle her i denne situation, lige der må min krop bare holde ud og holde på hende <3

Jeg kom hjem efter en overnatning og tiltrængt opvartning med mad og hygge, det var tiltrængt for min krop og nerver, og jeg siger mange tak til Odense sygehus fødegang, selvom jeg stadig for alt i verden ikke vil føde der på grund af tidligere stresset forløb derinde. Vi satser på at jeg rammer de gyldne 37+0 så jeg må køre til Svendborg fødegang når det går igang, hvis det da endelig går igang af sig selv, det er jo heller ikke noget jeg har den store erfaring med, efter den sidste igangsættelse og veer der altid går i sig selv igen 😀
Jeg var alene på sygehuset, det var ærligt ikke rart, jeg ringede rundt til alle der har tilbudt hjælp og kun min mor tog telefonen men kunne jage min papfar op midt om natten hvis det var en falsk alarm og jeg kunne heller ikke byde ham det, set i bakspejlet så kan vi jo egentlig aldrig vide det, og får jeg 20 falske alarmer fra nu af, jamen så må jeg forberede mig på at tage dem alene. Første prioritet er at få Liam i trygge rammer væk fra mig og sygehus, og så er jeg egentlig okay med at klarer både indlæggelser og reel fødsel alene, det er da bestemt ikke drømmen, men jeg er nød til at indstille mig på det scenarie også nu min situation er som den er 🙂

Baby er ikke stresset, heldigvis! men hun er overdrevet aktiv og med min figur så føles det som voldsomme indvendige tæsk, derfor har jeg de omfattende mavesmerter. Samtidig har jeg trykken for brystet, det kan de ikke forklarer udover det igen må være min figur der jo ikke er den bredeste, og med en baby på knap 2 kilo så fylder hun jo sjovt nok en del nu og jeg må bare gøre det jeg finder mest behageligt de næste 8 uger, hvilket er et godt spørgsmål hvad det er… kan ærligt ikke holde ud at være i min egen krop. Jeg har selv valgt at få hende og ligge krop til, jeg vidste jeg havde et kompliceret forløb sidst med døgnkvalme fra start til slut og konstant aflastning fordi han ville ud, ve-hæmmende drop og lungemodner, men ellers ingen ‘normale’ graviditets gener. Denne gang har jeg vitterligt ALLE gener undtagen kvalme, og jeg savner kvalmen. Ømme kæmpe bryster, massiv bækkenløsning, hofteproblemer, jeg er både afhængig af krykker, glidestykke i bilen, glidelagen, støttebælter og støttestrømper… sgu da godt jeg er single så ucharmerende og sørgelig jeg ser ud når jeg kommer vraltende, som om jeg har skidt i bukserne (hvilket faktisk ER sket i denne graviditet… i Netto… don’t ask).

Øv hvor jeg piver! Jeg er glad trods alt! <3
Jeg skal snart ha min lille pige ud i armene, Liam glæder sig for vildt til at være storebror og jeg er generelt lykkelig i tanken om min egen lille familie! <3
At min familie bliver skabt lidt anerledes end andres gør mig intet, det er min familie og jeg elsker det vi har.