Jeg har ikke blogget længe. Sidste gang var det min fødselsberetning jeg lagde ud (den kan læses her Fødselsberetning), og så kom behovet for bare at være i en baby/familie bobbel. Nocko og jeg fandt sammen officielt igen og jeg fik et massivt behov for at se min lillesøster og svoger mere, trods afstanden mellem os. Så jeg har brugt min tid fornuftigt, men… jeg savner at blogge, om det er relevant det jeg siger eller ej, så gavner det mig som menneske at være åben og nu har jeg bare udsat det for længe. Kamia’s fødsel gjorde noget ved mig og den måde jeg havde tænkt mig at føre familie på. Ikke at der var noget galt med den...

I går knækkede jeg fuldstændig sammen. Hele dagen startede generelt skidt, min hofte var låst helt fast så kunne slet ikke bevæge mig. Det tog mig næsten to timer at komme ud af sengen, og derfor endte det med at Liam måtte blive hjemme fra børnehave. Min dårlige samvittighed bliver værre og værre for hver dag. Og jeg går i den her forestilling om at alt bliver bedre når lillesøster bliver født, men ærligt kan realiteten jo være at det bliver ti gange hårdere. Nå, men det var ikke derfor jeg brød sammen stor-tudende om aftenen efter en dag uden reel aktivering, jeg brød sammen pludseligt fordi jeg bare ikke kunne mere, min krop kunne ikke mere. – det var...