Jeg kan godt mærke at det med at skulle vente indtil den 10. januar på svaret fra biopsierne, det går mig på… eller ja det er egentlig en enorm underdrivelse. Psykisk kan jeg slet ikke hænge sammen på grund af det. Kan vi ikke bare få det overstået? jeg selv er jo ikke i tvivl med de mønstre jeg ser på min krop, den måde mit hår gror på den, de skaldede pletter andre steder på kroppen og helt manglende hår nogle steder. Først var jeg meget optimistisk og kunne se de nye hår komme ud, ligesom de første hår på en nyfødt, super fine og lyse. Sådan var/er mine, men selve processen med at de vokser stoppede så også...